Udlandsflytning

Ring til os

Vi flytter overalt i Skandinavien og Europa

Skal du flytte til udlandet i en kortere eller længere periode, og skal du have dit indbo flyttet med, så har du brug for et flyttefirma, der kan klare opgaven for dig. Ved flytninger rundt i Danmark vælger mange at leje en bil og klare flytningen selv. Det er dog en noget mere kompliceret løsning, når slutdestinationen er i et helt andet land. Derfor vælger langt de fleste da også at bruge et flyttefirma med bil og flyttefolk, når flytningen går til udlandet.

En udlandsflytning er en stor mundfuld

Der er nok at tænke på, når en udlandsflytning skal planlægges. Der er alle tankerne om det nye land, og hvordan det mon skal gå der. Der skal siges farvel og på gensyn til alle vennerne og hele familien. Der er masser af papirarbejde og praktiske detaljer, der skal ordnes og findes løsninger på. Der skal også findes en ny bolig og måske en ny skole eller børnehave til børnene. Og så er der alt det omkring selve flytningen. Her er der heldigvis hjælp at hente. Hos Aalborg Flyttefirma flytter vi dine ting sikkert og hurtigt fra dit gamle hjem til dit næste hjem i det nye land.

Du pakker, vi kører

Ring til os

Når du har pakket alle dine ting ned, kommer vores erfarne flyttemænd og henter alle dine ting hos dig i vores store flyttebil; derefter fragter de det hele hurtigt og forsvarligt frem til dit nye hjem. Her bærer de tingene ind og stiller dem der, hvor du ønsker det. Og så er du klar til at pakke ud og indrette dit nye hjem i dit helt eget tempo.Har du spørgsmål i forbindelse med din flytning til udlandet, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi giver også gerne et uforpligtende tilbud på din flytning. Prisen varierer naturligvis efter, hvilket land du skal flytte til og mængden af flyttegods.

Få hjælp til nedpakning og udpakning

Ønsker du at slippe for den tidskrævende opgave, som det er, at skulle pakke alle sine ting ned, så tager vi os gerne af den del. Det tager lang tid at pakke et helt hjem ned. Når vi gør det for dig, kan du i stedet bruge tiden på at koncentrere dig om alle de andre ting, der skal ordnes i forbindelse med en udlandsflytning. Bestiller du en flytning med nedpakning, sørger vi altså for at pakke alt i dit nuværende hjem nænsomt og forsvarligt ned, inden vi fragter det til dit nye hjemland.Når vi kommer frem til dit nye hjem, bærer vi alle tingene ind og stiller dem i de rum, hvor du ønsker det. Herefter kan du så pakke ud i dit eget tempo – eller bestille os til udpakningsopgaven, hvis du vil hurtigt på plads.